Hvorfor til de ældste?

Vi går ind for at der bliver undervist i seksualundervisning på alle klassetrin.
Seksualundervisning handler blandt andet om at lære kroppen at kende, om hvordan man er overfor hinanden og om at lære sig selv at kende. Det er disse ting, som man skal snakke om så tidligt, som muligt.

Ungeguidernes tilbud er til elever fra 7. klasse og op. Grunden er, at det er her de lidt svære emner indenfor seksualundervisning bliver høj aktuel for de unge. Det er her de begynder at få brug for at snakke med nogle andre end dem, som de normalt ville spørge.

Det er især her det begynder at være pinligt og svært at spørge en forældre eller lærer. Ligeledes kan det også være svært for lærerne og forældrene at bringe det op og spørge indtil de seksuelle ting.

De har også den rigtige alder i forhold til, at det ikke er grænseoverskridende for dem, at der kommer nogle mennesker ud og snakker om sex. Eleverne synes til gengæld, at det er fedt at snakke med nogle unge, der kan relatere til deres problemer, men også kan skabe lidt perspektiv på tingene.

Vi vil ikke overtage lærerens rolle eller ansvar indenfor seksualundervisning. Men vi vil give et nyt fokus på problematikkerne og spørgsmålene. Vi håber og tror på, at det åbner op for mere dialog mellem lærer, forældre og ung.

Comments are closed